06/11/2014

Hvad sker der i terapien?

Inspireret af en klient der spurgte, hvad det er der sker i terapien, har jeg med nærværende skriv sat mig for at beskrive overordnet, hvad jeg ser de primære bevægelser i terapi er – eller i hvert fald i den terapi, jeg udbyder. Det er vigtigt for mig, at kunne beskrive det forholdsvis simpelt, således at det forhåbentligt kan give mening for de klienter, der i fremtiden ville komme hos mig – altså er målgruppen ikke blot medkolleger, men i høj grad også dem der går eller har overvejet at gå i terapi hos mig, uden ellers at have interesse i selve faget.

Hvad er ”fidusen”?

Jeg ser, at der overordnet er 2 primære bevægelser i terapi; den ene hvor man kommer hjem til sig selv, så at sige, altså begynder at eje alt dét, som man har smidt over på andre, levet i hos andre eller i andet udenfor sig selv. Det vil være en bevægelse, hvor man i højere grad får taget ansvar for eget liv, og hvor man får skilt sig selv fra andre, således at både følelsen og bevidstheden om, hvem man selv er bliver tydeligere og mere markant.

Den anden bevægelse er, hvordan man forholder sig til sig selv. Udgangspunktet her er, at man forholder sig til hvordan man forholder sig til sig selv (gode gamle Kierkegaard: ”forholdet der forholder sig til sig selv). Dvs. hvordan taler jeg til mig selv, hvordan tager jeg mig af mig selv (forventer jeg andre gør det?), hvordan drager jeg omsorg for mig. Ofte forholder det sig sådan, at vi har en ældre del af os selv, som kan tage sig af den yngre del, der trænger til at blive mødt af en voksen. Vi bærer alle barnet i os, som til tider i fortiden ikke blev mødt, som den vi var, og den del af os bliver helet ved at vi som voksne tager os af den del i nutiden (for nutid se punkt 3).

Her kan I se de 2 figurer, der illustrerer bevægelserne:

Billede-metode

Jeg har valgt at sætte  ”projektionen” i kursiv i 1. figur, da ikke alt i denne bevægelse 1 kan kaldes projektioner – det kan f.eks. også være vores opmærksomhed, som er udenfor os selv – altså vi ”glemmer” os selv. Men bevægelsen har stadig sin relevans i det terapeutiske rum. Med ”DU” menes alt dét der findes udenfor dig selv, hvor det vigtigste nok her er de vigtige mennesker i vores liv – dem vi er ”ovre i”, har megen energi på.

Dét at komme tilbage til sig selv, indeholder i høj grad også dét aspekt at mærke sig selv og sin krop!

I bevægelse nr. 2 er det bevidst at den ene ”JEG” er lidt større end den anden, så det kan illustrerer forholdet den voksne sammen med barnet. Bevægelsen skal dog blot ses som en måde at forholde sig til sig selv på – generelt set.

3. punkt Her & Nu

Det tredje essentielle aspekt i terapien er nutiden. Som de to foregående er dette ikke en bevægelse, tilbage til klienten eller internt i klienten, det er snarere udgangspunktet/fundamentet hvorpå terapien bygger.

Vi tager således udgangspunkt i hvad der sker her og nu, hvad der fylder hos klienten, hvordan relationen er klient/terapeut imellem samt hvordan påvirker klientens historie nutiden. Forståelsen for vigtigheden af dette aspekt ligger i, at vi alle er summen af vores liv lige her og nu, dvs. ved en fokuseringen på her og nu arbejder vi med det vigtige, dét der ligger først, dét der er mest energi på, og derfor også er det mest intense og autentiske, dét der er tættest på, så at sige. Her hvor vi er mest os selv – tættest på os selv!

Nuet er fokuspunktet; alt der foregår, foregår lige nu og her. Når man tager udgangspunkt i hvad der sker her og nu, findes alt hvad vi indeholder lige nu og her (se f.eks. Stein: ”Det nuværende øjeblik”); vi indeholder alle vores historie, vores følelser, vores modstande inde i os; dvs. ved at undersøge her og nu med en neutral person får vi et meget aktuelt billede af, hvem er jeg, hvad foregår der i mig, hvad mærker jeg og hvordan forholder jeg mig til andre, og hvordan bliver jeg påvirket.

Her er det vigtigt at have en udenforstående som terapeuten, der er trænet i at kunne skelne mellem ovenstående ting. Terapeuten er det trænede spejl, som klienten kan bruge til at lære sig selv bedre at kende – at spejle sig selv. Derudover er der selvfølgelig også mange andre ting på spil i den terapeutisk relation/terapeutiske rum, såsom ubevidste områder, subtile kropslige reaktioner på situationen/hinanden osv. Disse ting har jeg valgt ikke at gå i dybden med i nærværende skriv, da de på en måde hører ind under, hvad der er beskrevet i det ovenstående, og også pga. af de lag de befinder sig i er mere komplicerede og ofte bevæger sig på et ubevidst plan, og derfor er vanskeligt at forholde sig til, andet end retrospektivt; for klienten er det vigtigste i bund og grund en oplevelse af at terapien virker på én eller anden forunderlig vis. Og nærværende skriv har haft til hensigt for klienten at kunne forstå dette lidt bedre; for hvad er det nemlig der sker i terapi?